Om os
Vores
Maine Coon opdræt DK-Christo Lions
Vi er et mindre Maine Coon opdræt, som ligger i Nordsjælland i
Gilleleje ca 60 km fra København.
Vi har haft katte i vores familie i over 30 år, og har altid
været fascineret af katte.
Maine Coon racen har vi første gang set på udstilling, men det
var først omkring 2012, vi fik vores første Maine Coon kat. Vi
er meget fascinerede af disse gentle giants, så derfor blev
Sabina diplomopdrætter gennem Felis Danica i 2016 og vi begyndte
selv at opdrætte Maine Coon-katte.
Vores katte er nøje udvalgte Maine Coon katte fra de bedste
opdræt i Danmark og udlandet.
Vi er medlemmer af DARAK, som er en af de 4 hovedklubber i
Danmark under FIFE.
Derudover er vi medlem af Maine Coon-klubben Danmark, bl.a for at
få sparing mm. med andre Maine Coon opdrættere. Vi kommer
lejlighedsvis på udstillinger.
Vores Maine Coon opdræt er ikke større end at vi har masser af
kærlighed og tid til vores katte.
Vores to drenge på 10 og 14 år er også stor fan af vores Maine
Coon katte, så de får masser af kæleture og socialisering.
Kattene må færdes overalt i vores hus og vi har en stor
indhegnet have, de kan boltre sig i. Samt flere indendørs
klatretræer i huset.
Vores ambition er at opdrætte sunde, stærke, typemæssigt, med
et rigtigt godt temperament.
Og med nogle rigtig gode blod-linjer.
De bliver kun fodret med kvalitetsfoder, og får også lidt råt
kød og vådfoder hver dag som supplement til kosten.
En killing fra Christo Lions bliver altid solgt med en
salgskontrakt samt en stamtavle fra Felis Danica. Killingen
bliver altid sundhedstjekket ved vores dyrlæge før fraflytning
og der medfølger en sundhedsbog. Killingen er altid vaccineret
og ID-chippet, har fået ormekur, vil være loppefri og renlig.
Den vil være neutraliseret før fraflytning, når den er solgt
som kælekat. Kun lejlighedsvis bliver en killing solgt til
opdræt, og kun til registrerede opdrættere. Killingen er altid
14-16 uger gammel, når den flytter hjemmefra. Vores
opdrætter-katte er testet hos Langford Vet. og er negative HCM,
SMA og PKDef med DNA-test.
For køber er der mulighed for livslang råd og vejledning fra
os.
Hvis du har spørgsmål kan vi altid kontaktes.
Mange hilsner
Sabina Christo
![]() |
![]() |